Om Positiv Hestetræning

Positiv Hestetræning er til dig, der vil skifte metode til at træne din hest med et positivt fokus. Til dig, der vil LANGT videre end bare til at træne din hest uden smerte og frygt. Til dig, der har besluttet at træne, så din hest bliver en aktiv partner, der selv tager initiativ og ytrer sig i træningen og som helst ønsker at blive ved og ved og ved med at arbejde.ansigt isildur fri 6

Jeg vil hjælpe dig til at SE det gode og BELØNNE for det gode. At kunne SKABE det du ønsker dig på en positiv måde. At hjælpe dig til at kunne AFSTÅ FRA stigende pres og at VENTE PÅ hesten. At TILLADE HESTEN at ytre sig. At arbejde med INITIATIV og LYST.

Jeg vil gerne give dig den viden og inspiration der gør, at du virkelig kan komme væk fra pres og med kreative metoder skabe det, du gerne vil. Jeg håber, at min blog vil hjælpe dig til at holde fast, når du møder modstand, kritik og påstande om, at du bare skal vise din hest hvem der bestemmer, og at heste er farlige og aggressive dyr, der skal bekæmpes og passificeres. Og jeg vil hjælpe dig med viden og råd, så du ikke går i stå med træningen.

Som professionel adfærdsbehandler bruger jeg ofte positive metoder til at ændre på adfærden hos en problematisk hest. Men jeg vil også gerne være med til at skabe et bedre liv for alle de søde, velfungerende heste, der heldigvis er flest af. Derfor har jeg skabt jeg Positiv Hestetræning.

Med Positiv Hestetræning vil jeg med blog, demoer, kurser og undervisning hjælpe fremsynede hestemennesker, der ønsker at skifte til den positive vej. I hundeverdenen er de nået virkelig langt. Verdenseliten i hundetræning bruger positive metoder. Politiet gør det. Alle hunde, der opsporer narko, bomber og penge trænes med positive metoder. Og når det er muligt i hundeverdenen, så er det også i hesteverdenen. Også for konkurrenceryttere. For heste og hunde er læringsmæssigt meget ens.

Hvis du har lysten og troen, så kan jeg hjælpe dig med inspiration, viden og erfaring.

Follow my blog with Bloglovin

2 tanker om "Om Positiv Hestetræning"

    1. tinamjensen@gmail.com Forfatter

      Hej Rikke. Jeg kommer fra Ringsted og jeg kører over det meste af Sjælland.

      Ellers kan jeg ofte hjælpe via telefon og video.

      Hvad kan jeg hjælpe dig med?

      Med venlig hilsen Tina

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>